Til ABAS Miljøservice,
I forbindelse med en omfattende gennemgang af vores samarbejde og de stigende omkostninger i branchen, må vi informere om følgende ændringer i vores aftale, gældende fra 1. august 2024:
Prisjustering: Følgende priser vil være gældende for alle dæktyper:
- Person-/Varevognsdæk: 2.5 DKK/stk. eller 250 DKK/ton (tidligere 2 DKK/stk.) + moms
Disse priser forbliver uændret:
- Lastvognsdæk: 20 DKK/stk. + moms
- EM Dæk: 37,5 DKK/stk. + moms
Baggrund for prisændring: Vi ændrer prisen som følge af opdateringer fra Dækbranchen Miljøfond, som har meddelt en ændring af gennemsnitsvægten for personbildæk. Den gennemsnitsvægt, som anvendes til omregning af antal dæk til vægt, er ikke længere retvisende. Fra 1. juli 2024 ændres gennemsnitsvægten fra 8 kg til 10 kg for personbildæk indberettet via daekindberetning.dk. Denne ændring afspejler de reelle omkostninger og bidrager til en mere nøjagtig og retvisende rapportering.
Kundedata og -administration:
- ABAS forpligtes til at opdatere kundedata via det tildelte dashboard ved enhver ændring.
- Alle kundedata skal stemme overens med det danske virksomhedsregister (datacvr.virk.dk).
- Ved nye førstegangs-kundebestillinger skal ABAS fremsende en separat e-mailbekræftelse.
- ABAS er ansvarlig for at sikre, at alle kundedata er korrekte og opdaterede, herunder virksomhedsnavn, CVR-nummer, P-nummer og kontaktoplysninger.
Rapportering:
- ABAS skal kvartalsvis fremsende en opdateret kundeliste med alle aktive medlemmer.
Samhandelsbetingelser:
- Øksendal Dæk’s generelle samhandelsbetingelser (vedhæftet) er gældende for alle ABAS-kunder.
Kundeservice:
- ABAS forpligtes til at håndtere førstelinjes kundeservice for deres medlemmer vedrørende generelle forespørgsler om dækindsamling.
Nyt miljøgebyr: Fra den 1. august 2024 vil der desuden blive pålagt et miljøgebyr på 75 DKK + moms per tømning. Dette gebyr skal bidrage til at dække de stigende omkostninger til IT, drift, udstyr & transport, indberetninger og transport af indsamlede dæk, på lige fod med Øksendal Dæks egne kunder.
Disse ændringer sikrer en mere balanceret og effektiv samarbejdsmodel, der afspejler de reelle omkostninger og ansvar forbundet med dækindsamling og -håndtering. De vil bidrage til:
- Forbedret rentabilitet for begge parter.
- Mere effektiv og præcis datahåndtering.
- Reduceret administrativ byrde og færre fejl i rapportering til myndigheder.
- Et mere balanceret og retfærdigt samarbejde mellem vores virksomheder.
Disse ændringer træder i kraft hos Øksendal Dæk fra den 1. august 2024. Hvis der er indsigelser mod disse ændringer, skal disse modtages inden 14 dage fra dags dato.
————————————Generelle Samhandelsbetingelser——————————————————————–
Prisjusteringer gældende fra 1/8-2024
Fra første 1/8-2024 vil der automatisk blive tilskrevet et miljøgebyr per tømning på i alt: 75 dkk/ per tøming.
Nuværende Gebyrer:
- Person-/Varevognsdæk: 2,5 DKK/stk eller 275 DKK/ton
- Lastvognsdæk: 20 DKK/stk eller 375 DKK/ton
- EM Dæk: 375 DKK/ton
Nye Gebyrer (gældende fra 1. juli 2024):
- Person-/Varevognsdæk: 2,5 DKK/stk eller 250 DKK/ton
- Lastvognsdæk: 20 DKK/stk eller 375 DKK/ton
- EM Dæk: 37,5 375 DKK/ton
- Miljøgebyr: 75 DKK per afhentningSe evt. vores nydhedsarkiv for information om ændringer hos Dækbranchens Miljøfond Danmark.
For mere information, læs samhandelsbetingelse: Priser og Betaling stk. 3
————————————————————
Samhandelsbetingelser for Øksendal Dæk ApS
- Anvendelse 1.1. Nedenstående samhandelsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved skriftlig aftale mellem parterne.
- Kørsel og Tømning2.1. Afhentning foretages med udgangspunkt i en 1,5 måneders mellemrum. Afhentning af dæk sker som udgangspunkt i forbindelse med tømning af andre kunder i nærliggende områder eller efter bestilling fra kunden. Bestilt service vil finde sted førstkommende tidspunkt, bilen er i det pågældende område.
2.2. Kunden er forpligtet til at holde adgangsvejen til dækkene ryddet for parkerede biler, genstande og sne. Hvis adgangsforholdene umuliggør tømning af dæk, kan Øksendal Dæk fakturere 1500 kroner + moms for forgæves kørsel. 2.3. Kunden skal give uhindret adgang til dækkene ved at udlevere nøgle/nøglebrik/adgangskort til porte m.m. pr. affaldsfraktion, inden aftalen træder i kraft. - Priser og Betaling
3.1. Gebyrsatserne for medlemmer for afhentning af dæk er som følger: – Personvognsdæk/Varevognsdæk: 2,5 kr/stk eller 250 kr/ton – Lastvognsdæk: 20 kr/stk eller 375 kr/ton – EM Dæk: 37,5 kr/stk eller 375 kr/ton – Miljøgebyr: 75 kr per tømning (dækkende omkostninger til IT-systemer, administration, indretninger og transport af indsamlede dæk) – Nye gebyrsatser gældende fra 1/8-2024.
3.2. Priserne kan reguleres ved ændringer i lønudgifter og omkostningsstigninger i overensstemmelse med love og overenskomster.
3.3. Betaling forfalder 8 dage fra fakturadato. Morarenter i henhold til rentelovens bestemmelser opkræves ved for sen betaling. - Ansvar
4.1. Øksendal Dæk påtager sig intet ansvar for skader på ejendom som følge af afhentning og tømning af dæk, medmindre skaden skyldes uagtsomhed fra Øksendal Dæks side. - Samarbejde
5.1. Formål: Dette samarbejde er etableret med det formål at optimere indsamlingen af brugte dæk og bidrage til en mere bæredygtig affaldshåndtering.
5.2. Forpligtelser: Øksendal Dæk ApS forpligter sig til rettidig afhentning af brugte dæk i henhold til gældende aftaler. Kunden forpligter sig til at sikre adgang til dækkene og følge retningslinjerne for korrekt håndtering og opbevaring af brugte dæk. - Adgang til Øksendal Dæk Online IT-system
6.1. Som kunde hos Øksendal Dæk får du adgang til et effektivt og brugervenligt IT-system designet til at hjælpe dig med at håndtere dine affaldsindsamlinger mere effektivt.
6.2. Funktioner inkluderer:
– Indsamlingshistorik: Hold styr på dine tidligere indsamlinger.
– Brugervenligt interface: Udfør søgninger, se historik og download indsamlinger.
– Automatisk rapportering: Systemet rapporterer automatisk til Dækbranchens miljøfond og statens affaldssystem.
– Fuld oversigt: Få et omfattende overblik over dine dækindsamlinger med detaljerede oplysninger om datoer, steder og mængder.
– Digital miljøkvittering: Miljøkvitteringer, der dokumenterer specifikke indsamlinger. - Betingelser for Dækstandarder
7.1. Øksendal Dæk ApS accepterer kun brugte dæk, der opfylder følgende standarder for indlevering:– Dæk der ikke modtages:
– Dæk ældre end 2010, fyldt med skum, punkterfrie dæk, dæk fra trillebør, cykeldæk og lignende, slanger fra dæk, fly- og helikopterdæk, brand- og kemikalieskadede dæk, forurenede dæk, dæk brugt til afdækning af ensilage, malede dæk fra legepladser med metalbeslag eller reb, larvefødder, transportbånd, massive gummiringe og truckdæk.
– Dæk med fælge kan indleveres hos Øksendal Dæk ApS.
– Dæk udenfor kategori modtages ikke.
– Øksendal Dæk ApS forbeholder sig retten til at afvise indleveringer, som ikke overholder betingelserne nævnt i denne vejledning.
– Ved indlevering af dæk til Øksendal Dæk ApS overgår ejendomsretten til Øksendal Dæk ApS.
– Hvis de indleverede dæk afviger fra vilkårene beskrevet i denne vejledning, er Øksendal Dæk ApS berettiget til godtgørelse fra leverandøren for det arbejde og de omkostninger, som følger heraf – herunder udgifter til håndtering, afmontering, oprydning, rengøring, transport og bortskaffelse.
– Ovenstående betingelser er gældende for enhver indlevering af dæk hos Øksendal Dæk ApS, medmindre der er særlige forhold nævnt i en særskilt kontrakt eller tilbud.